Ja, så have de lige numre forvildet sig ud af jordhulen og taget på udstilling ovre vestpå i noget der hedder Heeerning. Et hul i jorden er det. Et hul fyld med bønder med hængerøv i jeans’ne og fedtede Metax-kasketter. Og så de andre bonderøve med læder-veste og fritidsrockersyndrom. Hvor herre til hest.

2nd monster faldt også i svime over et landbrugsredskab det havde forvildet sig ind i Hal A. Han kunne ikke rigtigt vurdere fabrikatet, men det var for klodset til at være en Clååås, og for ringe samlekvalitet til at være Russisk, så heller ikke en Ursus. Ude af stand til at identificere den designmæssige fadæse lod monstret sin bastardkøter lette ben op ad øjebæen. Vi vurderer CV modstanden til at være nogen lunde det samme som en Vestjysk svinestald – og sandsynligvis “designet” af samme arkitekt.

En anden nævneværdig fiasko var en rød plasticbil med et stik i røven (eller hvor det nu sad). MonsterMC anerkender elektriske biler, men mener at de udelukket hører til på bane hvor de kan fjernstyrres til at køre ind i hinanden.

Det var dog andre højdepunkter at skrive hjem om, bl.a. den sædvanlige pøllemand “Pølledrenger’n”. Go’e pøller, de fejlede ikke noget, vi synes dog at når man kalder noget for “en kæmpe hotdog” så skal man mene det, og ikke bare slippe afsted med at mose en frankfurter med i et helt almindeligt pøllebrød. Appelsinvanden smagte nu fint nok, og en halv liter rækker.

Så fandt vi noget gaaamelt lort, bl.a. en grøn Kreidler, Vagn Jensens gamle Seeley og Kroons Trident. Det var da meget sjovt. Nåja og så en okay fin Yamaha der gerne ville se ældre ud end den var – lidt ligesom da man drak bajere og røg smøger bag skolens cykelskur i 6. klasse. Jo den er sgu fin nok sådan en XSR900.

Der var en eller anden duche der havde ombygget en gyllepumpe til noget der vist nok skulle ligne en scrambler, vi kunne ikke rigtigt finde ud af om det er GO eller NO. Vi er dog enige om at den er noget pænere end udgangspunktet!

De det jo desværre ikke er to hjul det hele, kom vi også forbi en noget slidt Suzuki Samurai, og den har bare en særlig plads i Monstrenes hjerter. Den er så nuttet.

Til sidst kaster vi lige en bombe. Af alle de fine maskiner vi så, både de Italienske, Brittiske, og et hav af Japsere… ja så var det en Tysk BMW vi helst ville have med hjem. Det havde vi ærligt talt ikke forventet. Det var langt fra den smukkeste, ikke den mest avancerede, ikke den stærkeste og bestemt heller ikke den billigste – men bare et lækkert bolche man kan køre herfra og til månen på, med fuld oppakning og kællingen bagpå hvis det skulle være. Fed kværn.