om
monstrene
– og sikke et monster. Nestormonsteret, som han også tituleres, er klart den ældste af os; laaangt, langt ældre end os andre faktisk. Han har også haft laaangt, langt flere motorcykler end os andre, og han er i det hele taget bare mere. Så meget mere, at nogen kunne fristes til at sige for meget for meget [sic].
Allerede som ganske ung knøs ødelagde han dæk, asfalt og pigehjerter overalt i noget, der hedder Randers. Det lange røde hår og de flotte svajende højlilla bukser tog livet af resten af byen, og det er vel derfor, den i dag ikke omfattes som andet end et hul i jorden. Med en far, der var chauffør, var grundlaget for interessen ligesom lagt. Det måtte simpelthen handle om benzin. Han kørte sågar baneræs på sine yngre dage, men det har han droppet helt. Banen, forstås. Ræs kører han naturligvis stadig.
Det er lidt uklart, hvor mange motorcykler, han ejer p.t., men det står fuldkommen klart, at den ene halvdel ikke kan køre. Det kan være, fordi deres nøgler er væk, eller måske blot, at de er faldet helt fra hinanden. Den anden halvdel spiller til gengæld ganske godt, og den eller de eller hvor mange, det nu er, får nogle tæsk rundt omkring i landet. Den bedre halvdel ryster som regel bare på hovedet, mens naboerne ryster i bukserne.
Han er i øvrigt overbevist om at portvin ikke pletter.
Yndlingskværn: Gamma.
– og mig godt, som man siger! Han kunne tituleres Næstennestormonsteret, men det bliver han ikke. Derimod har dette monster adskillige andre kaldenavne, såsom Bamsefar og [CENSURERET, men det har utvivlsomt noget med en ret gammel kage på Sydfyn at gøre], og han dukker overraskende nok (med den familie) altid op, når man kalder.
Man bliver stærkt chokeret, hver gang man opdager, at der stadig findes noget, der hedder Djursland, når man kommer på de kanter, da man skulle tro, at den del af kongeriget efterhånden var slidt op af 2nds vælten rundt. Der findes næppe en dyreveksel, han ikke har fræset på, på tværs, gennem, langs, over, under og så videre. Ja, helt bogstaveligt: Og SÅ videre.
2nd er et gakket og farligt monster. Hvis man eksempelvis er en dåsebajer, har man ikke en chance. Man bliver kværnet på et øjeblik. Kværnen kaster han også rundt. Kaster han blikket på et andet monster, kværner han også det. Selv salt. Han har gennem længere tid været en smule vildfaren og gjort lidt i maskiner med flere end to hjul. Det er aldeles ikke i orden, men det er vi naturligvis ligeglade med.
2nd monster er overfølsom overfor hvidløg og lunkent øl.
Yndlingskværn: Lettere uklart, men det er ikke peber.
– og et sølle et af slagsen. Klart det monster med færrest lig i lasten, faktisk blot et enkelt, og det fræser han stadig rundt på. Klenodiet har for længst fået veteranstatus, og han får sig en lille forskrækkelse hver gang, når det atter viser sig, at den ikke endegyldigt er afgået ved døden.
Apropos død, så forsøgte en due på et tidspunkt at tage livet af enten 3rd eller kværnen, men det lykkedes den lykkeligvis blot at tæske sidespejlet af. 3rd er muligvis helt sikkert nok det monster med færrest stykker værktøj, men han er alligevel den klart ringeste til at anvende det, hvilket må siges at være noget af en bedrift. Hvad man ikke har i fingrene, må man have i maven, så han forsøger omtrentligt hver dag at udrydde noget ved at indtage helt igennem utrolige mængder af det. De foreløbige forsøg har primært fokuseret på *hup* alcon og bacohol. *hup*.
Han udgør den ene halvdel af juniorbanden, og han får fra tid til anden lusket (kan man luske med 180 km/t?) en tur med den anden halvdel uden de voksnes vidende. Disse (ud-)flugter bliver dog altid behørigt dokumenteret, som det i al sin uønskede tydelighed fremgår andetsteds på nærværende site. Læsere af dette burde straks slukke for et eller andet.
3rd er indædt modstander af campingvogne og mælk.
Yndlingskværn: Den gamle flamme: GPZ.
– Aaarrggghh! Mere behøver vel ikke siges. Nok er han den yngste, men ingen kan tage fra ham, at han samtidig er den vildeste. Om ikke andet så her på oldingeklubbens ældre dage, hvor de jo primært befinder sig i liggende stilling, undtaget dog, når øllet skal hældes indenfor. Guderne ved jo alt for godt, at de har lavet ting, som er – og forhåbentlig vedbliver at være – komplet ubeskrivelige.
4th har gennem en del år haft en affære kørende med en anden klub, som han undertiden drøner på langfart med. Han er således den eneste af monstrene, der i dette årtusinde er lykkedes med at krydse nogle grænser på kværn uden at blive opdaget, eller, nåhja, uden at blive fanget.
Han er den anden halvdel af juniorslænget, og udover selv ustandseligt at være på flugt fra strømerne, jager han jævnligt alverdens andre banditter på flugt. Primært russere, så vidt vides. Det er muligvis hovedsageligt for at hugge deres vodka og dameplakater, og så er det selvsagt helt fint. Hans fingersnilde vedrører ej kun reparation af motorcykler, for han er også god til at bruge computere og motorsave. Og ild.
Sidste monster er – ligesom nummer 3 – sovs og bacon aficionado, hvilket afspejles i den lidt kvabsede fremtoning.
Yndlingskværn: Fuld smadder!
