Der kommer ofte mange konspirationsteorier på banen, når store stjerner kradser af. Tænk bare på Elvis, Jichael Mackson og ikke mindst Ole Erling, der alle umiddelbart overbevisende var dømt ude, og sidenhen inde igen, da Flat Earth Societys (FES’) disciple først fik fingre i sagerne.

Både monstrene og deres faste nekrologist er dog af den opfattelse, at der her ikke bliver tale om en gentagelse, da det vurderes, at noget ganske andet er på spil. Leo har nemlig efter vores mening aldrig nogensinde eksisteret, og i det følgende kommer der uigendrivelige fakta på disken, som vil gøre det klart for enhver, at det nødvendigvis må forholde sig sådan. Here goes.

Argument nummer ét er selvfølgelig, at denne personage aldrig nogensinde er set af et monster. Vi er fire, og vi har set ubegribeligt mange åndssvage mennesker og det, der ligner, men denne Leo er altså ikke blandt dem, hvilket jo ville være fuldstændig usandsynligt, og det skulle gerne allerede få løftet folks øjenbryn omtrent 1,37 centimeter.

Derudover skulle vedkommende angiveligt udover sit virke som ”musiker” have udgivet flere bøger. Dette er gjort under pseudonym, hvilket jo altid er ganske fishy, og der skulle desuden være tale om bøger i fantasy-genren, hvormed alle alarmklokker nu ringer fra de religiøse flipperes kirkelige bygninger.

Såfremt ovenstående ikke for længst har overbevist enhver, så har han efter sigende været gift med den sødt læspende Thuththi – endda i grotesk mange år, og har man blot en gang dvælet i et picosekund ved et billede af dén heks, må man konstatere, at det ville være umuligt at holde ud for nogen som helst.

Det stærkeste argument for vores banebrydende og for pøblen sikkert chokerende Breaking News kommer dog her: Gulerodsdemokraternes stifter har skrevet en biografi omhandlende denne såkaldte Leo. At dette er sket, er i sig selv jo ret opsigtsvækkende, eftersom broderparten af, hvad der kommer fra den hest, jo er det rene vanvid og altså i hvert fald ingen som helst hold har i virkeligheden.

Bogen udkom med titlen ”Toner i Livet” og er solgt i 4 eksemplarer (alle i Hadsund), mens den (dog uden held) ligeledes er forsøgt bortgivet flere gange i forbindelse med Hjallerup Marked. Monstrene er kommet i besiddelse af en hemmeligstemplet mail mellem gulerodsdronningen og det formentlig hedengangne forlag, hvor det fremgår, at arbejdstitlen på værket faktisk var ”Ikke en tone i livet”. Når man nu skulle forestille at være musiker, er det jo en pænt ringe start på en karriere som professionel scenemusikant.

Slutteligt skal vi naturligvis også lige fremføre, at et yderst skummelt værtshus et sted i det nordjyske angiveligt for mange år siden udbetalte 5,8 millioner kroner til ”nogen”. Det er tankevækkende at føromtalte bog udkom året efter denne udbetaling. Er det bestilt arbejde? Det er meget vanskeligt at forestille sig, for hvem hulen ville dog bestille noget sådant?!? Og kender læserne måske mange skumle værtshuse, der bare uden videre betaler 5,8 millioner til et eller andet? Det stinker, gør det. Han stinker, gør han. Hun stinker, gør hun. Hende den anden stinker også, gør hun. De stinker, gør de. Det hele stinker, gør det. Stinker stinkende stinkdyr? Gør de? Og hvad med nogen, der aldrig har eksisteret – kan de overhovedet stinke?

Sidstnævnte spørgsmål er det svageste punkt i vores teori, eftersom vi egentlig er ret sikre på, at Leo faktisk stinker ret meget.

Nåmenøh, nu til konklusionen.

Alt i alt kan vi konkludere flere ting:

• Leo har aldrig eksisteret
• Leo bør aldrig eksistere
• Thuththi er i ledtog med gulerodsdjævelen
• Der er ikke noget punkt 4.

Utvivlsomt det vigtigste, der kan konkluderes ovenpå disse afsløringer, er vel, at der helt sikkert ej heller vil være en tone i døden fra Leos kæft. Det takker vi mange gange for.