GRAND DEPART OG FØRSTE OPTANKNING
Vi mødtes ved 3rd, og så ræsede vi derudaf. Efter at have varmet en del asfalt op og vold-generet en trucker på A13 sparkede vi døren ind til Mønsted Kro. Jaja, jeg ved, hvad I tænker: Der har vi jo været før, men de skænker god øl og har et ufattelig flot navn. Ergo, vi gjorde det igen. Efter at have tæmmet kromutter og tømt fadølsanlægget var vi stadig tørstige, men tiden bød os at rulle videre, så vi besluttede os for at hive en stak Old Gambrinus med i lommerne. Mere om dem lidt senere.
MERE OPTANKNING
4th havde fundet de fedeste veje, Salling og omegn kunne tilbyde, og den fik mildest talt ikke for lidt på vej til det stakkels sommerhus, der skulle udgøre det som base denne weekend. Mere end én gang måtte både vi og andre lave katastrofeopbremsninger undervejs, men hva’ fa’n? Vi skal jo dø engang.
Jette er en værre Karl, og Karl er en endnu værre Jette, men vi var ligeglade (og ret sultne), så vi svingede ind hos dem og ryddede biksen for pølser, bacon og sovs. Vi truede også en del gymnasiehatte, som på trods af vores charmerende tilnærmelser desværre ikke gjorde, som deres skilte på trucken sagde. Nul hooters i denne omgang.
FØRSTE ANKOMST
De sidste 1.000 meter var på grus, og det kan også være sjovt, så smilene var brede, da vi trillede op til sommerhuset. Sjåbberen blev hevet frem og tømt på små ti minutter, og så var vi ligesom i gang. 2nd havde haft formøgelsen af at køre rundt med Gambrinusserne, og han havde tydeligvis nusset dem lige rigeligt, thi de var æhøm… gået i udbrud… Nå, vi slikkede de sørgelige rester op ad bagagetasken, og lykkeligvis havde 4th (naturligvis) sørget for backup. Han er jo ikke IT-ekspert for ingenting. Det væltede ud med dåsebajere, og en lyksalig stemning bredte sig over monstrene.
DET LANGE, SEJE TRÆK
Tidligt op næste morgen, og mens 3rd spadsede rundt i krattene på morgenlusk efter letpåklædte birds, brændte 2nd huset af. Der var i hvert fald ingen problemer med at finde tilbage til det rigtige sommerhus, eftersom der vitterligt stank (dejligt) af bacon i miles omkreds. 1st var ikke overraskende last, men vi fik ham dog vækket til sidst, og efter en … mmm … relativt solid morgenmad hoppede vi på monstercyklerne nok engang. Vi steg dog hurtigt af igen, for turens første færgeoverfart var nået på få minutter. Sundsøre-Hvalpsund tog formentlig cirka lige så lang tid, som det ville have taget fire gale monstre at køre udenom, men ellers var det meget hyggeligt. I Hvalpsund tullede vi op ad bakken og ind til en af 1sts venner, der heldigvis havde lidt værktøj. Heldigvis, fordi 3rds baghjul var ved at skvatte af (okayokay, så kæden da), hvilket han selvfølgelig var komplet uanende omkring. 4th har lært en masse om alt muligt gennem sit efterhånden også lange liv. Om det er fra hans far, lader vi være usagt, men med et snuptag var det hele på (bedre) plads igen, og vi nåede dårligt at sige farvel til den gæstfrie værktøjsudlåner. Vi skulle videre!
ET COOL STOP
Vi moslede rundt i Himmerland, som vi delvist havde ødelagt på et tidligere togt. Der var dog fortsat enkelte veje hist og her, der var farbare – indtil nu. Stor var overraskelsen og glæden, da vi midt på formiddagen pludseligt befandt os i Vebbestrup, der kun er kendt for én ting: Is. Mejeriet forsøgte ganske vist at prakke os både ost, pølser og andre mærkelige ting på, men vi var standhaftige og åd udelukkende is, mens spurvene kravlede rundt mellem vores fødder på deres evige jagt efter type 2-diabetes. Alle mand skulle desuden pisse, og så var det jo fint, at man havde valgt at placere et festivalpissoir på P-pladsen lige ved siden af betalingstoilettet, som vi sjovt nok undlod at anvende. Man kunne naturligvis undre sig over, at de havde placeret det lige ud til vejen og klos op ad naboens hus; måske kunne man endda få den tanke, at det ikke var meningen, at folk skulle benytte det her på dets opmagasineringsplads, men vi var selvfølgelig fuldstændig ligeglade. Så vi pissede løs.
GENSYN MED HALS-FÆRGEN
Få minutter senere trillede vi op mod Hals-Egense-færgen, der var temmelig overrendt grundet nogle tosser, der var kørt galt på motorvejen nær Ålleren. Vi fik os derfor en pause igen, om end ikke kaloriemæssigt, da der lige blev langet en prinsesseroulade op på tanken. Vi beholdt snublehattene på på hele overfarten, da vi helst ikke skulle genkendes fra sidst, vi kom forbi denne del af landet. Over kom vi, og så fik glæden og håndtaget ellers frit løb, og vi stjernede rundt i, hvad der nok var halvdelen af Vendsyssel de næste timer både on og off road. Det var sgu fedt.
MINDRE KRISE
3rd havde afstået sig fra rouladen grundet det rigelige indhold af laktose, og han var efterhånden tæt på PMS-lignende tilstande, da vi endelig spottede en pølleforhandler i nærheden af Brønderslev (var det vist). Efter at have fået en udmærket ribbensfilur andetsteds på turen, blev en sådan valgt igen, men det var en slem fejltagelse. De frosne stykker selvdødt svin blev efter få sekunder i den meget gamle friture klasket i en klam bolle med noget muggent købekål i. Føjforsaddan. Aldrig mere.
MERE NORDJYLLAND
Vi rullede over til det nyrenoverede Svinkløv Bajerhotel, og efter et par sekunders dvælen ved det havde vi fået nok af Uvensyssel, så vi tæskede videre mod Hanherred, hvorfra der ikke er så meget at berette om, måske lige bortset fra, at det gik lidt stærkt. Og det er vel egentlig også meget godt.
Hurtigt videre, og vi befandt os nu i Thy, hvor vi uden tøven stoppede op, idet vi så et ølskilt uden for en tilfældig lille biks midt i ingenting. Vi skyndte os at hente nogle bajere, hvorefter vi fortsatte i fuldt firspring mod Agger Tange. Hold nu kæft et fedt stykke vej, vi krøllede der.
Efter færgetur nummer tre denne dag trillede vi ned på havnen i Thyborøn, hvor vi overtog en bænk, knappede øl op og fik os et velfortjent hvil med udsigt til en kæmpe flok damer, der lallede rundt og så fjollede ud. Øllene var gode, så alt andet var lige meget.
STØRRE KRISE
Efter nedskylningen var planen egentlig nogenlunde klar, men monstrene var helt åbenlyst ikke, så de næste par timer gik primært med ikke at aftale noget, der gav mening. 4th havde lagt en super plan, men mindst to af os andre fattede nul og en hat, og begyndte at køre rundt på må og få i Hardsyssel og lede efter hver vores idiotiske tankstation. Det skabte jo lidt forvirring, men de største frustrationer forsvandt, da der blev lukket helt op for hanerne på det sidste stræk hjem til hytten, der stadig emmede af bacondunsten fra morgenmaden.
Aftensmaden var en stor kulinarisk oplevelse, og da først ketchupflasken var tom, var det øllenes tur nok engang.
FÆRGE NUMMER FIRE OG AFSKED
Fur dur, må vi konstatere. 4th havde henlagt afskedsfrokosten til Fur Bryghus, og det var dælme en succes. Chok, hvor vi åd. Det er det, en buffet er skabt til. Inden vi nåede så vidt, havde 1st dog brug for at tanke inden for de første tolv-fjorten sekunder efter afgang fra sommerhuset søndag morgen, idet han havde valgt ikke at benytte sig af en af de tolv-fjorten tankstationer, vi havde besøgt aftenen forinden. Nåmn, vi nåede da frem, og endnu en færgetur forløb roligt. Én af os havde på trods af både øl og buffet umanerlig travlt med at komme hjem, så allerede midt i portion nummer syv, sagde vi farvel til ham. Et par timer senere var vi reduceret til to nede omkring Skive, og juniorbanden fortsatte derefter på nogle lækre små veje ned igennem det midtjyske inden det endelige opbrud.
Alt i alt en virkelig gakket tur med masser af bacon, sol, øl og tåbeligheder – helt som forventet. Skribenten her glæder sig i hvert fald stort til næste Monster Tour.
