– blev en noget anderledes tur end de to foregående, først og fremmest fordi monstrene ikke var fuldtallige, da 3rds svinghjul valgte at destruere sig selv i dagene op til afgang. På trods af særdeles ihærdig indsats fra en kyndig ka’menikkers side, forblev monsterbike 3 tavs. Grrr. Der var ingen pointe i at forsøge at følge de øvrige monstre rundt på Djursland i bil, og 3rd var i mellemtiden også blevet syg, så han blev hjemme for at bælle whisky.
3rd har hidtil leveret turreferater for monstrene, men frygt ej! I bliver ikke snydt for et fyldigt referat af den grund. Eftersom referenten jo altså ikke deltog i selve turen, kan der forekomme lettere upræcise oplysninger om de øvriges gøren og laden den weekend i september, hvor Djursland endegyldigt måtte kapitulere overfor Monster MC. For nemheds skyld er der blot indsat en asterisk for hver gang, der blev tanket.
FØR AFGANG
1st * har langt til * Djursland *. 2nd har ikke. 1st lagde 1+*2 sammen, og han * besluttede, at han lige så godt kunne tage en dag ekstra *** på to hjul, så han ankom allerede fredag til 2nds nye rockerborg. Det skulle vise sig at have en vis betydning for lørdagen, men mere om det senere.
AFGANG
Møde- eller afskedsstedet (med tryk på -sked-) har det som bekendt med at være ikoniske landmarks, således også denne gang. De tre monstre med køreklare * motorcykler mødtes ved Margueritten, en ganske ramponeret grilljoint ikke langt fra Studstrupværket. Der er tre døre ind og ud, men de to virker ikke, og den sidste binder gevaldigt. Nestorerne var de først ankomne, og de krævede bistert noget gratis kaffe af den arme stakkel, der havde arbejdstjansen den dag. Han forsøgte sig med at fremstamme, at der altså slet ikke var åbent endnu, men monstrene var kolde. Og så var der kaffe. Lidt senere stødte 4th til, og det må formodes, at der herefter blev talt hånende og længe om 3rds MCs mangel på driftsikkerhed. Vejrudsigten blev formentlig kun omtalt kortvarigt af 1st, der havde hørt rygter om møgvejr.
FIRST STINT
Djursland kan køres rundt på et par og tyve minutter, så for at have lidt ud af turen, besluttede de sig for at køre den forkerte vej. Over stok og sten gik det straks fra start, og referenten går ud fra, at de passerede småflækker som Krajbjerg, Hadbjerg, Vissing og Langå*, og desuden skulle holde tilbage (blev tilbageholdt?) ved adskillige jernbaneovergange, men jeg ved det faktisk ikke. Lidt senere har de utvivlsomt passeret Ulstrup og Ålum – med et par af de berygtede bakker – for at indfinde sig ved Fussingø få svedperler efter.
ÅBEN SLUSE
Det var ikke just sved, der dryppede af monstrenes cykler derefter, thi himlen åbnede sig og indhyllede monstrene i det hidtil værste regnvejr, der er oplevet på vores grand tours. Hvad gør man så, når det bare pisser ned? Svaret er lige så forudsigeligt som godt: Man giver den noget gas! ”Helle for ikke at køre bagerst”, råbte 4th, med frygten for vandsprøjt og stanken af 1sts monstercykel nogenlunde ligeligt fordelt. Sjovt var det næppe, men de var dæleme våde, da de råbende entrede Doktorparkens Grill i Randers få øjeblikke efter *; øjeblikke, der dog føltes som evigheder med den elendige regn piskende ned. Alt blev hængt til tørre, mens de frådende gik amok på en bøfsandwich med det hele, altimens de øvrige kunder fortrak sig hastigt.
FÆRGETUR!?
Nu skulle man jo tro, at planen var at køre en hel masse på motorcykel, når nu man sådan er på motorcykeltur. Ikke desto mindre var plan snedig at snyde strømerne (og en del andre, inklusiv et par af monstrene selv) ved at begynde med at se på seværdigheder i Randers og derfra køre nordenfjords for derefter at tage Udbyhøjfærgen. Tvede, Øster Tørslev * og Knejsted blev således blæst omkuld, hvorefter de tre monstre trillede ombord på færgen. Her bandede 2nd lidt over parkeringsforholdene frem for at glæde sig over, at han ikke skulle lugte til 1sts udstødning de følgende 7 minutter. 4th forsøgte at køre fra billettøren, men måtte give op, da han løb tør for … underlag. Vel ovre på den anden side var det wheelie væk fra færgen, hvor de måbende turister ligeledes kunne se en stærkt truende kaptajn oppe på broen. 531’eren mod Allingåbro er cirka 18 km lang, så 3 minutter og 14 sekunder senere, drejede de tre følgesvende ud på 547’eren med kursen sat mod Fjellerup. Om alt ovenstående i virkeligheden skete, aner referenten naturligvis ikke noget som helst om, men det er altså mit bedste gæt.
VAFLER? ARHH!?
Det er nøjagtigt lige så uklart om følgende fandt sted: 547 er kedelig. Du ved det, jeg ved det, alle ved det. Monstrene skrottede derfor den direkte vej og tævede planløst rundt på de mindre veje omkring Løvenholmskovene, og de har – uden at opdage det – helt sikkert skræmt anselige mængder småbørnsfamilier på vej til eller fra Djurs Sommerland *, før de endelig indfandt sig på Vaffelbageriet i Fjellerup. Stod de nu og drømte om en ung, smuk bagerjomfru, blev de slemt skuffede. Det modsatte af ung og smuk, men trods alt kvinde, hvilket jo var en forbedring fra den ellers legendariske MMC1-rasteplads på Svendborg havn. Den kvalmende lugt af kunstigt fremstillet sukker fik monstrene til at bakke ud igen, og de ville egentlig også hellere bare køre ræs. Som tænkt, så gjort *.
FLERE SKRIGENDE BØRNEFAMILIER
Uhæmmede vrælede de gennem Hemmed (tror jeg), Fannerup (muligvis da) og ikke mindst Balle (stensikkert). Straks efter hylede de tværs gennem Hyllested og Gravlev var tæt på at leve op til sit navn kort efter. Om det var en fejl på kortet eller i monstrenes hoveder, er ikke til at vide, men et bud kunne være, at de troede, de havde indfundet sig på Ring Djursland, idet de smadrede ned ad den lille krøllede (men fint og nyligt nyasfalterede) vej forbi Ree Park (ReeEE, ReeeEEEE, ReeeeeeeeeEEEE) med deres mange tusinde besøgende så småt på vej hjem. Forældre og børn skreg af skræk, og monstrene af glæde, da de på hvinende og syngende dæk(-sider) blæste forbi den overcrowdede parkeringsplads. Derfra var det bare med at komme hurtigst muligt hen til overnatningsstedet, der denne gang ikke skulle hærges. Det var nemlig allerede sket aftenen forinden. Med til historien her hører jo, at 1st overnattede hos 2nd fra dagen før, eller skulle man skrive overbællede? Ældrebyrden var i hvert fald ganske klatøjede gennem hele lørdagen, og da aftenen faldt på og 4th var klar til at tylle øller ****, gik de gamle i seng. Så meget for den fest.
SØNDAG
Derimod var det således mod sædvane nogle relativt friske monstre, der sprang på helvedesmaskinerne tidligere end nogensinde før … søndag … formiddag. Vejret var måske blevet bedre end dagen før, så nu skulle Syddjurs have. Kystvejen * havde ondt i flere dage efter monstrenes allerede pivvarme dæk var fløjet henover, og det, der engang var et fint, kuperet naturområde med nogle hyggelige jeg-har-selv-lært-det-kunsthåndværksbutikker i de små idylliske landsbyer på Mols, henlå efterfølgende i dampende og selvsagt ildelugtende ruiner. Sandsynligvis.
RØRSTRØMSK AFSKED
Begyndelsen er enden er begyndelsen og så videre, og monstrene tog på det sidste af deres hævntogt ind omkring Margueritten * for overfor den tidligere omtalte arme stakkel af en medarbejder at få sat tingene helt på plads. Desværre var der stadig utroligt rodet, så monstrene opgav deres forehavende og brølede i hver deres retning, hvilket naturligvis ikke nødvendigvis var lig med den rigtige.
ØJENVIDNEBERETNING FRA EN DER FAKTISK VAR DER
Rutebeskrivelsen er i bedste fald mangelfuld, men hvem gider egentligt beskæftige sig med det? Sagen er at da vi som druknede mus ankom til Doktorparkens Grill var der ikke åbent. Pudsigt nok skulle 1st Monster tanke og belejligt nok ligger der en tankstation 3 meter fra grillen. 2nd og 4th besluttede kammeratligt at tanke over kors og således mens vi fyldte tankene forbarmede grillmesteren sig og åbnede dørene for de 3 meget våde monstre.
Mens vi ventede på vores “BØFS AND WICHCES” lånte vi på skift hans private lokum. Undskyld!
Da vi så havde fået den del overstået og var blevet varmet en smule op, var det som om at solen besluttede at fordrive de våde skyer. Vi kørte således gennem midtbyen hvor vi plyndrede en pengeautomat og wheelie ud af byen mod dronningborg, Tjærby, Vestrup, Albæk, Østrup og til sidst Mellerup hvor vi borede færgen og bestak færgemanden til at sejle og over på den anden bred – væk fra strisserne.
Tilfældet ville, at der var et lille arrangement i nærheden i noget der hedder Mosten. Det er i nærheden af Hollandsbjerge – og så ved alle vist hvor det er hen’ af. På færgen fik vi følge af en med rygmærke der skulle samme vej – men han kunne ikke rigtigt hænge på. Vi besluttede at drikke en skål for dragracerne, men gad ærligt talt ikke betale for at komme ind. Vi ville også hellere fræse rundt på egen hånd, det var jo derfor vi var der.
EN ORDENTLIG GUFFER
2nd var ved at brække sig ved tanken om at skulle sætte noget til livs, men han er også så sart. 1st og 4th ved hvad damerne vil ha’, så de gik veloplagte ind for at bestille. 4th gjorde sig lidt munter og bad om “Guf til du skammer dig”. Det viste sig at dragen bag (og oven på) disken absolut ikke havde noget der tilnærmelsvis ligner skam i livet.
Da dagen endeligt var gået på held og vi havde splittet 2nds grill fuldstændigt ad, drak vi en bajer
DAG 2 – FRI LEG
Vi skulede olmt til DMIs håbløse udsigter, og besluttede os for IKKE at følge planen (også lidt for at give samfundet fingeren. Eller noget.), derfor kørte vi durk mod Sletterhage, hvor vi mødte 3 tyske autocampere og en pølsevogn.
Vi fandt også et dejligt lille sted hvor vi fik kaffe og, tja… et nougathul.
Vi kørte så rundt i vildskab inden vi drog hver til sit fra en tankstation i Fjellerup. Ingen guffer denne gang, kun benno.
