Generalforsamling og indvielse af vores rockerborg

Efter en række sløje år uden egentlige møder, hvor man uden større mas med strømerne kan nedsvælge kolde øl, var tiden kommet til at holde generalforsamling nummer tre-fire stykker. Vi kunne så passende indvi 1sts seneste nyerhvervelse: En rockerborg!

Smilene var monsterstore, da 1st udtalte, at der ikke rigtig var noget, vi skulle behandle nænsomt. Da der selvsagt ikke rigtigt er noget monstre kan behandle nænsomt, var det nok meget heldigt. Nå, vi mødtes altså ved vores nye tilflugtssted, og alle var lidt forvirrede over, at der vaklede en mandsperson rundt derinde, vi ikke kunne genkende som medlem af Monster MC – Club Moto Royal. Det viste sig, at han næsten var inviteret af 1st, og at han i øvrigt hed noget i retning af Satan, og så skulle det jo nok gå.

Mens 1st og Satan spankulerede rundt i borgen og betragtede de allerede eksisterende skader, gik de øvrige monstre i gang med at lure lidt rundt omkring på matriklen. På trods af at ukendte gerningsmænd m/k (/t/q/m etc.) helt åbenlyst havde forsøgt at rydde bulen for brugbare genstande, så fandt vi alligevel ret hurtigt nogle meget interessante objekter. Her er et par eksempler:

  • En brændeovn
  • En kasse øl(!?)
  • 3 (ja, tre) buskryddere
  • En eks-sofa
  • En oversize transistor med et kassettebånd med kinesisk rap
  • Et bornholmerur (a la surprise)
  • En gammel ølbænk (inklusiv øloplukker)
  • En Palle-løfter
  • Adskillige tidligere grønne ting
  • Et næsten fungerende komfur
  • Et vildnis
  • En affyringsrampe

 

Det lovede godt for resten af dagen, og som om det ikke var nok, lykkedes det 4th at få liv i bornholmerdrengen ved hjælp af sin tekniske snilde og høje hep-råb fra de øvrige. Uret besluttede ganske vist fuldstændig selv, hvornår det ville afgive lyd, og det var aldrig, når vi ventede det. Det var endda ikke det bedste ved uret, for gemt i det allerhelligste dybe indre under urets hjerte opdagede 4th undervejs i hans bornholmerursgenoplivningsproces et fortræffeligt og helt og aldeles uventet stykke værktøj, der i al sin enkelthed sandsynligvis har skullet anvendes til at smadre folks hoveder med. Der var nemlig tale om et bat. Altså ikke et for-sjov-bat, men sådan et rigtigt rockerbat af metal.

I vores søgen efter noget fjollet befandt vi os pludseligt udenfor, hvor det nævnte vildnis opdagedes. Midt inde i det stod lå en ølbænk, og selvom det kostede nogle brombærtornerifter og øvrige knubs, lykkedes det at komme helt ind til den og lokalisere en ret gammel øloplukker, der vist også var ret slidt. Mens vi stod og glædede os over den knækkede flagstang, var der en dame i nabohuset, der åbnede førstesalsvinduet og gennem trafikstøjen råbte ad os: ”Jeg er 30!” Det var noget af en provokation, så vi kiggede hurtigt på hinanden og råbte i kor tilbage: ”Vi er kun tre!”, og så følte vi ligesom, det stod uafgjort. Referenten er temmelig sikker på, at det sidste ord ikke er råbt i den sag.

Indenfor igen dristede vi os til at kigge ned i fangekælderen, hvor de forskellige redskaber og andre overraskelser dukkede op. Der var fx nogle vandflasker, og med tanke på historierne om husets tidligere beboere må dette fund siges at være chokerende. Der var også en høtyvlignende genstand, som viste sig uforlignelig i forhold til at perforere vandflasker med. Vi fandt også nogle flere ting, der kunne brænde, så dem tog vi op til bålet ovenpå.

Midt i det hele kom 1st og sagde, at Satan var gået, og så diskede han ellers op med kolde gyldne damer (uden patter, desværre) og en mængde svinekød, som vi straks kylede på det til tider virksomme komfur. Vi havde endda sat ild til brændeovnen, så det blev nærmest hyggeligt. Flere ukendte molboer dukkede op, men de havde alkohol med, så de fik allernådigst lov at blive et kvarter, hvis de lod flaskerne stå. Flere øl dukkede på forunderlig vis også op, og hyggen øgedes betragteligt. Til sidst blev al den hygge for meget, så 4th fandt Det Genfundne Bat frem, drønede ud på affyringsrampen og klaskede et par tidligere grønne ting og deres depressive skjulere ud i vildnisset. Vi mindes stadig lyden af den sidste. Klannnnngggggggg!

Vi forsøgte for resten at snakke lidt om en dagsorden og punkt 1 og 4 og sådan, men vi blev enige om, at det var bedst, hvis vi tog alt under eventuelt, så der dermed ikke ville være den store fare for, at noget som helst kunne blive vedtaget. Det medførte selvsagt, at referenten fik lidt lettere spil, som det måske fremgår af denne beretning. To ting lykkedes det muligvis at opnå enighed om. Den ene har referenten beklageligvis ingen erindring om, men den anden handlede om noget med nogle klistermærker, der skulle fordeles. Ordet ”klistermærker” lyder ikke altid vildt sejt, men i dette tilfælde er der faktisk tale om monsterseje klistermærker – og de skal nok blive fordelt!

Efter 5 timer havde vi ædt 20 hottere med frankfurtere, og der var ikke flere gyldne damer, så vi gled virkelig uopmærksomme, og i hvert fald også pænt opmærksomhedsskabende, ud af døren. Hvis dele af rockerborgen skulle have overlevet denne fine indvielse, bliver vi nødt til at komme igen for at slette de sidste spor. Mon ikke det nok skal lykkes for monstrene? Følg med på monsterwebben – og få svaret på noget andet.