…gik i år til Vrads Raceway.

4. Monster blev provokeret af 2 Nimbusser der fræsede gennem hans by, så han nærmest flåede geden ud af sit vinterhi. Geden viste sig at være nogenlunde samarbejdsvillig, og efter lidt broklen med batteri og startgas blev den vækket til live med et monsterbrøl. Første stop var naturligt nok ved pitområdet (se tegning), men han måtte sande at der manglede juice i tanken, så efter at have muntret sig lidt på den kolde og våde asfalt, slog han kurs mod Them for at tanke. Praktisk var det, at byens supermarked havde åbent denne nytårsdag, så Monstret købte en fin gave til 3. Monster som han ville slå et smut forbi på vejen hjemover.

3. Monster kom knapt vaklende i møde – stadig med bobler ud af munden, og tydeligt bagstiv efter en fejring af årsskiftet med maner. Han blev umådeligt glad – og helt klart overrasket – for den pakke bacon han fik overrakt som nytårsgave.